Kaninungers udvikling
En hun
er gravid i 31 dage, og et par dage før hun skal føde begynder
hun at hive hårene af sig selv for at bygge en rede.
Hunnen
føder op til 12 unger, alt afhængig af racen.
Når
ungerne er ca. 10 dage gamle får de øjne. De begynder at indtage
fast føde når de er ca. 3 uger gamle, selv om de spiser tørfoder
og drikker vand i den alder, er det ikke ensbetydende med, at de er uafhængige
af moderen, de drikker nemlig stadigvæk mælk hos moderen og
har meget brug for de vitaminer der er i modermælken. Den har også
brug for de rolige og trykke omgivelser fra moderen og kuldsøskende.
Hvis man tager en unge fra moderen for tidligt, kan det medføre,
at kaninen bliver bange, og som resultat heraf bliver hidsig som voksen.
Det er først når de er 8 uger, de kan tages fra moderen.
Man kan
se kønnet på ungerne når de er ca. 2 måneder.
De bliver
kønsmodne når de er ca. 5-6 måneder gamle.
Kaninudstillinger
Når man har fremavlet kaniner,
kan man få dem bedømt på udstillinger arrangeret af
DK. Kaninerne bliver bedømt efter et fælles nordisk regelsæt,
som står skrevet i kaninstandarden. På udstillingen konkurrerer
man mod andre avlere om hvis kanin, der er den flotteste.
Hvis man har lyst til at avle
og udstille kaniner og ikke rigtig ved, hvordan man kommer i gang, er det
en god ide, at tage på en kaninudstilling, og tale med andre avlere.
Der er altid mange hjælpsomme avlere på kaninudstillinger,
der gerne vil give en hjælpende hånd til nybegyndere.
DMKU - kaninudstillinger for børn/unge
De fleste lokalforeninger rundt
omkring i landet har en ungdomsafdeling. I såvel de lokale ungdomsafdeling
som den landsdækkende ungdomsafdeling, arrangeres mange ungdomsarrangementer.
Et stort landsomspændende
arrangement for de unge er DMKU. DMKU er for de unge, der har lyst til
at konkurrerer mod andre unge i kaninavl. For at være med i DMKU,
skal man være medlem DK, og dermed også medlem af en lokalforening,
tæt på hvor du bor. Den lokalforening, som du er medlem af,
har (forhåbentlig) en ungdomsafdeling. Den ungdomsafdeling kan tilmelde
sig til DMKU. DMKU er en konkurrence på landsplan, hvor man dyster
om hvilken ungdomsafdeling, der er bedst.
DMKU foregår på en
sådan måde, at hver ungdomsafdeling skal udstille deres dyr
på tre kaninudstillinger (som hver lokalforening vælger tæt
på, hvor du bor). På hver af kaninudstillingerne er det de
10 bedste dyr, som tæller med i regnskabet). De point, som man får
på hver kaninudstilling lægges sammen, og så sammenligner
man sit resultat med resten af landets ungdomsafdelinger. Den ungdomsafdeling
der har fået flest point, har vundet.
Hvis ovenstående regler
virker lidt indviklede skal du ikke lade dig afskrække af det, det
er nemlig ikke så indviklet, når man først kommer i
gang.
Medlem af Danmarks Kaninavlerforening (DK)
Der er mange fordele ved at være
medlem af DK. Man modtager et Tidsskrift ca. 11 gange årligt, hvor
der er mange interessante artikler om kaniner og kaninavl. Der er også
udstillingsoversigt, og kaninhopkalender.
Medlemsskab af DK giver dig lov til at udstille dine kaniner på kaninudstillinger arrangeret af DK. Det giver dig også lov til at hoppe til kaninhopkonkurrencer.
Hvis du vil vide mere om DK så gå til DK's egen hjemmeside på www.kaniner.dk.